1. Dobbelt-jubilæum novbr. 2007

STORT JUBILÆUM AFHOLDT I HOLBÆK
800-års-jubilæet for Elisabeths fødsel afsluttet
50-års-jubilæum for Sankt Elisabeths Kirkes indvielse

Holbæk menighed fejrede stor fest lørdag den 17. november 2007. Dels fejredes afslutningen af dét 800-års-jubilæum for Elisabeth af Thüringens fødsel i 1207, som har varet siden Elisabethfesten i november sidste år. (- se længere nede på denne side), dels fejrede vi, at det er 50 år siden, at vor nuværende sognekirke, bærende Elisabeths navn, blev indviet.

I en overfyldt Skt. Elisabeths Kirke fejrede vi 50-års-dagen i forbindelse med festen for Skt. Elisabeth, som netop er den 17. november. Biskop Hans Martensen og Elisabethsøstrene fra Amager var, sammen med bl. a. Holbæks borgmester og menighedsrådsformanden fra byens folkekirkemenighed Skt. Nicolai, inviterede til den festlige messe, som til tonerne af "Elisabeth-Serenaden" blev afsluttet med procession til den i parken stående statue af Skt. Elisabeth af Thüringen, givet os af de i Holbæk tidligere værende Elisabethinersøstre.

Ved den festlige sammenkomst i menighedshuset bagefter, hvor der var mad fra alle de nationer, som er repæsenteret i vor menighede, talte borgmesteren og menighedsrådsformand fra Hanne Korsby. Som gave fra Skt. Nicolai menighed skulle hun hilse os og sige, at  det på vor afdeling på Østre Kirkegård stående store krucifix, som i vedligeholdelsesstand ikke har det for godt, på Skt. Nicolai Kirkes regning nu vil blive malet og istandsat. Sognepræsten takkede og erklærede ærligt, at bedre gave kunne vi ikke få.

Når vi påstår, at vi fejrer 50-års-dagen for indvielsen af vores sognekirke, så er det en sandhed med modifikationer.  Rigtigt ér det, at det er 50 år siden, at biskop Suhr den 03. december 1957 indviede vores kirkebygning, men han indviede den ikke som Holbæk menigheds sognekirke, derimod som Elisabethinerindernes privatkapel. Elisabethinersøstrene havde på dét tidpunkt været i Holbæk i 25 år, tjenende byens syge i det af dem oprettede Skt. Elisabeths Hospital. Selv havde de først boet under loftet i hospitalsbygningen. Senere, da de blev flere, havde de taget en nærliggende bygning til hjælp som bolig for søstrene. I 1957 udvidede de for alvor. En første sal blev bygget på omtalte bygning, så den kunne rumme samtlige søstre, og i forbindelse med bygningen blev opført et nyt, rummeligt kapel, så søstrene nu helt kunne leve deres kommunitetsliv uden for hospitalsbygningen.

Mon de gode søstre i 1957 havde haft bare en anelse om, at de i  løbet af relativ kort tid ville 'indskumpe' så meget, at de i begyndelsen af 70'erne måtte opgive hospitalet og i 1974 forlade Holbæk for at vende tilbage til deres moderhus i Bad Kissingen i Bayern? Wohl kaum! Ikke desto mindre blev det således.

Nu stod så den daværende lille katolske menighed i Holbæk med to kirkebygninger på hånden. De var nogenlunde lige store: Den gamle ærværdige lavloftede, mørke sogne-kirke på Kastanievej, indviet i 1918 til Skt. Lucius, ejet af montfortanerne og, - min subjektive vurdering, - bestemt mere sjælden end køn. Og det til Skt. Elisabeth af Thüringen viede nyere lyse og luftige kapelrum, som søstrene, sammen med deres kommunitetshus, kvit og frit havde overdraget til bispedømmet. Én af kirkebygningerne skulle afhændes.

Klogeligt besluttede man at skille sig af med den gamle sognekirke, som montfortanerne solgte til en ungdomsorganisation. Den havde i øvrigt, før den blev kirke, haft  en fortid som logebygning, så den havde intet problem med atter at omstille sig. Sankt Elisabeths Kapel blev nu 'ophøjet' til fremtidig sognekirke i Holbæk. Og menigheden var således med eet slag forvandlet fra en Skt. Lucii menighed til en Skt. Elisabeths menighed. Det var som sagt i 1974, - i øvrigt uden dokumentation. Hverken vi selv eller bispekontoret ligger inde med et biskoppeligt dekret, der stadfæster denne ændring.

Det var imidlertid kun kirken, med sakristi og et enkelt værelse, der af bispedømmet blev overgivet til menighedens brug. Søsterhuset blev af Ansgarstiftelsen udlejet til Holbæk kommune, der brugte det som en slags plejehjem. Derfor indrettede menig-heden sig praktisk i søstrenes tidligere kartoffelkælder. En sådan katakombe-agtig menighedssal fandt man vist ikke andre steder i Danmark, men den tjente trofast sit formål og dannede ramme om talrige succesrige sammenkomster indtil det i 1995 lykkedes p. Stephen Holm (sognepræst siden 1985) og det daværende menighedsråd at få Søsterhuset stillet til menighedens disposition, - dog først efter en festlig retssag mellem stiftelsen og Holbæk kommune angående det økonomiske mellemværende, en sag, som strakte sig over et år og underholdende fyldte avisspalterne i vor lokale Holbæk-avis. Sagen faldt ud til vor fordel, hvorfor Ansgarstiftelsen herefter smukt kunne gøre afbigt for vores 20 år i kartoffel-eksil, idet man pumpede et temmelig stort beløb i huset, som nu smukt indrettedes med menighedsfaciliteter med lys og luft, præstebolig og, - for økonomiens skyld, -  med udlejningsafdeling. I 1996  blev huset nyindviet af biskop Martensen, - meget passende på festen for jomfru Marias optagelse i himlen.

Præsteboligen er osse et emne. Montfortanerpater Jan Wijnen, som man kan betragte som Holbæk menigheds grundlægger, - omend pater Jan Quaedvlieg var den første på banen, - var sognepræst i Holbæk fra 1917-1942. Han boede under tag med kirken på Kastanievej. Hans efterfølger, p. Joseph Mesters (1942-1957), erhvervede ejendom-mene Bakken 9 og 11, som lå midtvejs mellem sognekirken og søstrenes hospital. Pater Mesters var ikke begejstret for kirken på Kastanievej. Han ville bygge en ny og 'rigtig' kirke, som skulle indvies til netop helgenkårede Louis-Marie de Montfort, og den skulle ligge på søstrenes grundstykke. Det måtte han gerne, men alligevel blev det ikke til noget, idet han ikke kunne enes med søstrene om, hvor på deres grundstykke kirken skulle ligge. I stedet byggede han så mellem de to huse på Bakken en sal, som han vistnok havde planer om skulle afløse kirken på Kastanievej, - men i stedet endte den som menighedssal.

Da en ny kirke således ikke blev til noget, opførte Elisabethinersøstrene deres eget kapel,  - dér, hvor de synes, det skulle ligge. Montfortanerne beholdt deres ejendom i Holbæk indtil den sidste fastboende sognepræst i Holbæk, p. Jan van den Hoek (1967-1985), efterfølger til p. Harry Herberighs (1957-1967), forlod Holbæk. Det var sidst i 80'erne. Hermed var Holbæk menighed indtil 1996 uden præstebolig og uden menighedssal. Men i det lille værelse i tilslutning til kirken tog Karl Borromæussøstrenes sr. Engeline van Zijl ophold og gjorde værdifuld tjeneste i vor menighed fra 1990 -1999, - efter at søstre fra samme kongregation, bosat i Kalundborg, ambulant havde hjulpet os gennem tre år.

På jubilæumsdagen ser Sankt Elisabeths Kirke ikke længere ud som i 1974. Siden da er koret nyindrettet, et nyt sejrskrucifix præger kirkens bagvæg, orgel er opsat på et opbygget pulpitur, korsvejen fra den nedlagte Skt. Josephs hospitalskirke på Nørrebro i København  falder smukt ind i kirkerummet. Kirkens lille tårn er forhøjet og en ny, større klokke, bærende Skt. Montforts navn, ringer nu daglig udover Holbæk, - sammen med den mindre Elisabethklokke.

p. Stephen Holm, Montfortkommunitetet

sognepræst