ELISABETH, - HVEM VAR HUN ??

For de ældre i Holbæk er 'Skt. Elisabeths Hospital' stadig et begreb, og holbækkere af idag véd, hvad betegnelsen 'Elisabeth-Centret' dækker. Men hvormange er klar over, hvorfor det i 1991 ibrugtagne ældre-center hedder, som det gør? Og hvem véd, hvem dén Elisabeth ér, som har givet navn til såvel det tidligere hospital som det nuværende center??

Elisabeth-navnet skriver sig tilbage til de nonner, som fra 1931-1974 drev Elisabeth-Hospitalet. Det var tyske Elisabethiner-Søstre, og de havde naturligt givet deres hospital navn efter deres inspirator og værnehelgen, den i Tyskland så kendte Elisabeth af Thüringen, som levede i begyndelsen af 1200-tallet. Og bl. a. af veneration for nonnernes mangeårige indsats på stedet, bevarede Holbæk kommune Elisabeth-navnet, da man i september 1991 indviede kommunens ny ældrecenter.

Egentlig ganske morsomt! For det eneste, denne Elisabeth ikke oplevede, vár at blive gammel. Hun udfordrer helt afgjort James Dean, når talen er om at dække sig ind under overskriften: "Lev stærkt, dø ung!". Hvem kan overbyde følgende livsløb: Fjernet fra forældre og barndomshjem, ført til udlandet og dér forlovet i en alder af 4 år. Gift som 13-årig, mor til tre børn som 18-årig, enke som 19-årig, død som 24 årig!? Og hvormange har i et livsløb på 24 år nået at være helt til tops og totalt i bund?

Fra det ungarske kongehus kom hun som lille prinsesse til slottet Wartburg i Thüringen med henblik på senere ægteskab med én af landsfyrstens sønner. Barndommen og den spæde ungdom igennem levede hun i fyrstelig luksus på den thüringske landgreves forskellige slotte (borge), men når hun med hoffet om søndagen kom ned til Eisenach for at gå i kirke, blev hun konfronteret med de livsvilkår, som var de fattiges. De fattige gjorde et dybt indtryk på hende, og tidligt solidariserede hun sig med de fattigste blandt de fattige, inspireret af dén kristendomsforståelse, som Frans af Assisis munke fra Italien havde bragt over alperne. Støttet af sin mand i et lykkeligt ægteskab, men til forargelse og irritation for det øvrige hof, udøvede hun fra slottet en uhæmmet omsorg for de fattige. Da hendes mand, den nu 25-årige grev Ludwig, undervejs til deltagelse i et korstog i det hellige land blev syg og døde, og hun således blev enke, umuliggjorde hoffet hendes fortsatte forbliven på Wartburg. Sammen med sine tre små børn forlod hun slottet, 19 år gammel. Efter at have sørget for pleje for børnene i et kloster, delte hun i ét og alt de fattiges liv og satte sig ind for dem, indtil hun, 24 år gammel, den 17. november 1231 døde i dét sygehus, som hun i 1227 med støtte fra franciskanerne havde haft held til at oprette i Marburg. Allerede i 1235 blev hun helgenkåret.

Den katolske menighed i Holbæk, som ligeledes bærer Elisabeths navn, havde i forbindelse med åbningen af Elisabeth-Centret lovet området en statue af Skt. Elisabeth. Men hurtigt blev det klart for menighedens styrelse, at man faktisk havde lovet mere end man kunne holde! Det viste sig nemlig umuligt at opdrive en Elisabeth-statue i de rette proportioner og i det rette materiale. For dog at holde sit løfte, greb man i menigheden til en nødudvej, som først nu åbenbares: En i kælderen stående hvid gibs-statue af Skt. Therese af Lisieux blev bemalet, fik krone på og således tvangs-omdannet til og præsenteret som Skt. Elisabeth af Thüringen. Succes'en var ikke ubetinget, - men alligevel har denne statue formået at gøre tjeneste i hele syv år, dog ikke uden tilbagevendende ambulant behandling fra menighedens side. På det sidste har man imidlertid måttet konstatere, at glansen i dén grad var gået, ikke af Skt. Gertrud, men af Skt. Elisabeth, og at et drastisk indgreb ikke længere kunne udskydes.

Når nøden er størst, er hjælpen nærmest! Da Elisabeth-Kirkens sognepræst, p. Stephen Holm, på et tidspunkt var i Tyskland, faldt han i valfartsbyen Kevelaer over en rigtig statue af Elisabeth. I den rigtige størrelse og i et rigtigt materiale. Ét er imidlertid at falde over en statue, et andet er at falde over de midler, som skal rejses for at erhverve den. Ikke desto mindre: Elisabethiner-Søstrene i Bad Kissingen, som de mange år igennem var i Holbæk, tilbød prompte at betale statuen. Således er ringen sluttet, and here you are: Siden  Elisabethfesten i november 1998 prydes anlægget i Elisabeth-Centret af denne nye Elisabeth-statue. Smukt står hun midt i dét center og ved siden af dén kirke, som bærer hendes navn. Hun ser ned på en buket roser. Legenden fortæller nemlig, at hun, da hun som ganske ung 'smuglede' brød fra slottet ned til de fattige i Eisenach, blev standset af folk fra hoffet og draget til ansvar for, hvad hun skjulte under sin kappe. Da hun tvunget slog kappen til side, var brødene forvandlet til roser. Således maner Skt. Elisabeth alle, som passerer hende, til at være gavmilde overfor dém, som trænger, og give gaver med samme sindelag, som når man gi'r en buket roser.

p. Stephen Holm.

 

 

ELISABETH-ÅR 2007
- i anledning af 800-året for Elisabeths fødsel i 1207.

Lørdag den 18. november 2006 kl. 18,00 ringede samtlige kirkeklokker, - katolske såvel som protestantiske, - i bispedømmet Erfurt i Thüringen. Med dem ringede samtidig de to små klokker fra den katolske kirkes tårn i Holbæk.  Hvorfor? Fordi et jubilæumsår for den hellige Elisabeth skulle ringes ind,- et jubilæumsår, varende fra Elisabethfesten 2006 til samme fest 2007: markerende  800-året for Elisabeths fødsel i 1207.

Bispedømmet Erfurt, i hvilket Wartburg og Eisenach ligger, - de vigtigste lokaliteter i Elisabeths liv, - er indviet til Sankt Elisabeth, og det er sognekirken i Holbæk osse! Den er den eneste katolske kirke i Danmark, der er indviet til denne betydningsfulde, tyske helgeninde, og grunden ér, at den i sin 'ungdom' var klosterkirke for Elisabethinersøstrene fra Bad Kissingen, som fra 1931 til 1974 drev sygehus i Holbæk. Da søstrene forlod Holbæk, valgte menigheden at afhænde deres gamle, lidet smukke sognekirke, indviet til Skt. Lucius, for at overtage søstrenes moderne og lysere Elisabeth-kirke som fremtidig sognekirke.

Hvert år i november-weekend'en før Krist Kongefest fejrer Holbæk menighed festen for den hellige Elisabeth og samtidig årsdagen for deres nuværende sognekirkes indvielse, omend dén dag er den 03. december. Det sker ved en festlig messe, begyndende kl. 15,30. Efter messen, som afsluttes med Te Deum og sakramental velsignelse, er det blevet mørkt, og man går i procession fra kirken ud til en statue af Skt. Elisabeth, som står i den omkringliggende park og markerer, at hele dét ældrecenter, som Holbæk kommune, efter søstrenes bortrejse har opført på deres tidligere grund, af veneration for disse søstres mangeårige virke i Holbæk, har fået navnet "Elisabeth-Centret". Statuen er belyst med projektører og omgivet af brændende fakler, og over højtalere synger Raquel Rastenni sin udgave af "Elisabeth-Serenaden", der, omend teksten ikke er skrevet med henblik på Skt. Elisabeth, passer perfekt: "Hør min sang, Elisabeth.. Nu, hvor solen går ned.. de ældgamle træer i parkens alléer .. " en fremførelse, der hvert år går alle deltagere direkte til hjertet. En festlig reception i den præsentable menighedssal, stablet på benene af menighedens medlemmer, bestående af mange forskellige retter fra mange forskellige himmelstrøg, er det festlige, brede slut-element i årets Elisabeth-fest.

I anledning af jubilæumsårets åbning var alt den 18. november 2006 særlig festligt. Elisabethsøstrene fra Amager,  - sammen med os de eneste tilbageblevne elisabethanere i Danmark, - deltog i festen. Sognepræsten gennemgik under messen Elisabeths liv udfra dén bog, som Elisabethsøstrene udgav og uddelte ved deres 100-års-jubilæum i Danmark (1995): "Sådan går det runde år". -  og stillede en Elisabeth-valfart den kommende sommer i udsigt. Klokken 18 afbrødes receptions-snakken, og et øjebliks stilhed blev iagttaget. Kirkeklokkerne ringede, og i ånden forenede vi os med bispedømmet Erfurt og sang så: "Du Wartburgs klare Stjerne, Elisabeth så blid…"

 

ELISABETH 
PÅ SKT ELISABETHS  HOSPITAL
tirsdag den 05. juni 2007

Som et led i fejringen af 800-året for hendes fødsel, helligede Holbæk menighed Grundlovsdagens fri-eftermiddag til sit sogns værnehelgen, den hellige Elisabeth af Thüringen (1207-1231), idet man foretog en menighedsudflugt til det tidligere Skt. Elisabeths hospital på Amager.

Mens Elisabethsøstrene endnu havde til huse her (1905-70), gav Carlsberg-fonden, omkring år 1930, i anledning af hospitalets 25-års-jubilæum, søstrene dén gave, at man lod kunstneren Jais Nielsen (1885-1961) bemale hele hospitalets hall (3 etager) med scener fra den hellige Elisabeths liv og virke. I dag anser man disse fresker som værende Jais Nielsens betydeligste værk, hvorfor de da osse er fredede, omend hospitalet, som nu hedder Amager Hospital, ikke længere er på søstrenes hænder.

Ikke desto mindre bød hospitalet os velkomne, og ved hjælp af Jais Nielsens pragtfulde billeder  fordybede vi os i Elisabeth af Thüringens liv og spiritualitet. Vi begyndte gennemgangen i hospitalets hall kl. 16,30, og blev ved til kl. 17,40.  kl. 18 rundede vi af med en festlig Elisabeth-messe i Skt. Annæ kirke.

Som nævnt var eftermiddagen Holbæk menigheds arrangement, og den henvendte sig samtidig til dem, der fra den 16. til den 21. juli har tilmeldt sig den montfortanske jubilæums-valfart til Eisenach og Marburg, -  i Elisabeth af Thüringens fodspor.

Men flere, som ønskede at tilegne sig viden om denne kvindes heroiske liv og indsigt i hendes spiritualitet var mødt op og fejrede sammen med os. Det var vi glade for.

p. Stephen Holm

 

ELISABETH-VALFARTEN
- fra mandag d. 16. - lørdag d. 21. juli 2007

Den nævnte, i udsigt stillede Elisabeth-valfart, blev virkelighed og fandt sted i den såkaldte 'industri-ferie',  - med ophold de to steder, som var polerne i Elisabeths liv: Eisenach (Wartburg) og Marburg. På hjemvejen aflagde vi besøg i Elisabethsøstrenes store provinshus i Reinbek ved Hamburg. Samtlige deltagere var enige om, at de, takket være valfarten, var kommet Elisabeth nærmere.

 

 

ELISABETH-AFTEN
- i Holbæk tirsdag d. 18. september 2007

Denne aften genoptog vi vort sogns månedlige menighedsaften. Efter  messen i kirken var der fællesspisning i menighedssalen og herefter forskellige indlæg fra pilgrimme, der har deltaget i Elisabeth-valfarten, m. film og andre billeder.